14. - 15. juli
Hej Musikere!

Føvling Festivals scene er en af de få, små, hyggelige scener for upcoming-bands i landet. Stemningen er god og publikum er åbne overfor stort set alle stilarter.

Penge
Føvling Festival er musikernes festival, forstået på den måde, at musikerne får halvdelen af festivalens overskud. Så hvis det går godt for festivalen, får bandsene ikke blot en god live-oplevelse - de får også penge for det. 

Eftersom det er en lille festival, er det naturligvis ikke store penge vi taler om. Men det vil ofte være nok til at dække transporten. 

Festivalen er desuden tilmeldt KODA. Musikere der også er medlemmer af KODA, får ca 100 kr for hver sang de spiller på festivalen. 

Baggear:

Der vil være en overdækket scene på ca 7m bredde og 4m dybde. Herpå vil stå:
    *Basforstærker: 600 watt EBS Fafner, med kabinet
  • *Guitarforstærker Hiwatt DR103 Custom rørforstærker fra 1970 med kabinet
  • *Trommesæt: Pearl Export series (tammer), pinstripe skind. Lilletrommen og stortrommen er Mapex Mars Series, Evans EQ2 skind. To crashbækkener og 1 China af mærket Stringsite, to Paiste splash bækkener. Hihat og Ride bækken er Sabian.
  • *Der er desuden fem sangmikrofoner og seks instrumentmikrofoner

NB! Vi beder alle trommeslagere om at bruge dette sæt af hensyn til vores lydmænds begrænsede tid.

Har du fået lyst til at spille på Føvling, eller er du allerede på programmet og har spørgsmål, så kontakt os på booking@foevlingfestival.dk.

For musikere
Tilbage til toppen